Olio di Oliva
Olivenolie
I Supermarco tager vi olivenolie alvorligt. For den kan med rette siges at danne grundlag for selve livet i Middelhavsområdet. De skønne, krogede oliventræer har således med deres alsidige frugter været aldeles afgørende for den livskvalitet, som mange af os forbinder med Italien. I Supermarco forhandler vi udelukkende de allerbedste olivenolier, og vi lægger stor vægt på, at de stammer fra producenter, der har fokus på ikke blot smag, men som også benytter sig af naturlige principper, som garanterer de sundeste og lækreste olier uden kemi og tilsætningsstoffer. Kom i Supermarco og få den rette vejledning og inspiration til at finde den eller de olivenolier, der passer til dine behov og ønsker.
OLIO MELCHIORRI
Her midt i Umbriens bankende hjerte ligger Melchiorri, der i mere end 50 år har produceret olivenolier af ypperste kvalitet. Produktionen er ikke ret stor, og man har specialiseret sig i olivenolier til de allermest kræsne og krævende kunder, som virksomheden selv beskriver som connoisseurs, og som ikke leder efter et produkt, der er almindeligt og uden særlige egenskaber, men som efterspørger kvalitet og ægtheden i det typiske umbriske.
Extra Virgin Oil ‘Frantoio Melchiorri Spoleto’ er fremstillet efter oldgamle umbriske traditioner lige fra høsttidspunkt, udvælgelsen af de rette oliven og presningen, der dog i dag foretages af moderne og sofistikerede oliemøller, som bedst beskytter de vigtige næringsstoffer og giver den optimale smag og duft. Olien opbevares i firkantede flasker uden at være blevet mekanisk filtreret, hvilket efterlader bittesmå partikler af olivenmasse og en fuldstændig forrygende farve.
SUD ITALIA
Casetta-familien har i fire generationer produceret fremragende olivenolier af højeste kvalitet. De kommer fra Italiens hæl Puglia, hvor solen bager og giver kraftfulde olier med markante noter af peber, der passer godt til syditalienske retter.
Familiens olivenolier er blevet stadig mere efterspurgt i først Italien og siden i resten af verden, og i mere end 30 år har man eksporteret de lækre dråber til 40 lande over hele kloden.
De syditalienske regioner står for hele 80 procent af al olivenolie, der bliver produceret i Italien, men langt fra alle olier er kvalitetsolier. Det er dog så absolut tilfældet her med Cadel Monte-serien, der har et syreindhold på mindre end 0.7 procent, en frugtrig smag og en intens grøn-gullig farve. Perfekt til salater, grillet kød og bruschetta.
GALANTINO
ANFOSSO
Anfosso har produceret nogle af Italiens fineste olivenolier siden 1945. De liguriske olier har bibeholdt de oprindelige produktionsprocesser, som er blevet brugt i det vestlige Ligurien i århundreder. Anfosso er blevet et stærkt brand på det internationale marked, og det forstår man, når man smager eksempelvis ekstra jomfru-olivenolierne ’D.O.P. Riviera Ligure-Riviera dei Fiori’, ’Monocultivar Taggiasca’ samt den mere traditionelle ’Tumaì’.
En sjov, lille historie er i øvrigt, at de seks forskellige etiketter på ’Olio Extravergine di Oliva 100% Italiano’ er tegnet af Alessandro Anfossos børn, hvilket blot er med til at understrege historien om en virksomhed med traditionelle familieværdier og hjertet på rette sted.
OILALÀ
Oilalà er engageret i at levere højeste kvalitet til deres kunder, og overvåger nøje modningen, udvælger de bedste oliven og anvender koldpressningsteknik for at opnå deres olier. Olivenolien passer perfekt til delikate retter som bagt fisk, hvidt kød, tomater, bruschetta og grillede grøntsager.
Frantoi Cutrera
Deres familie har altid produceret olivenolie. Produceres på Sicilien, mellem Etna og Middelhavet, hvor oliventræerne har vokset i over tre tusinde år. De samler oliven før de er helt modne for at bevare deres smag, egenskaber og aroma.
Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.
Bodil Jørgensen: Jeg vil grine mest muligt på vej til gravens rand
Hun er blevet kørt over af en traktor, hun fik sit tredje barn som 47-årig, hun har været passager på et tog, der blev afsporet
Joachim Knop: Jeg ved godt, jeg er heldig
Joachim kører den åbne Mini ind af den tilvoksede skovvej, før han stiger ud med et stort smil. Han pendler frem og tilbage fra Østerbro
Ost, jeg vil ha’ ost, jeg må ha’ ost
Jeg har i mange år været fascineret af de mennesker som virkelig går op i deres håndværk. Om det er snedkeren, mureren, syersken eller kokken.
Amarone – Guldet fra Valpolicella
Historikere mener dog at kunne føre Amaronebetegnelsen tilbage til 1936, hvor vinbonden Adelino Lucchese menes at have fundet på formlen for vinen. Dens særlige kendetegn
Panettone – Italiens mest elskede julekage
Hos Supermarco finder du over 20 forskellige slags panettone, hver med sin unikke charme og smag. Vores sortiment spænder bredt, og hver panettone er omhyggeligt
Historien om Aperol
Historien om Aperol “Aperol er ikke bare den kvintessentielle italienske aperitivo, men har siden den orange signaturfarve i 1920’erne begyndte at markere sig på barplakater