Alto Adige/Südtirol

Vi kender primært Alto Adige som let sløret med 110 Km/t og det er en skam. 

Vi krydser Brenner passet og suser sydpå ad E45 og mens motorvej, jernbane og Adige floden slanger sig hen over hinanden, mens vi er omgivet af grønne bjerge, vandkæmmet af vinmarker og bunden af dalen er dækket af blomstrende fersken og æbletræer. 

I stedet for at suse videre mod Gardasøen og Verona drejer vi af motorvejen ved Bolsano og stopper ind på Piazza Gries hvor vi modtages af Klaus eller Wolfgang.

At Südtirol/Alto Adige er en grænseregion er kun alt for tydeligt, overalt ser vi skilte på tysk og hører tysk i både gaden og radioen. 
Regionen er et klassisk grænseområde og har skiftet tilhørsforhold mange gange op gennem tiden. Dette forhold er også tydeligt i de vine som vi ser i regionen, vi finder tydeligt en germansk påvirkning med brugen af Müller-Thurgau og Blauburgunder (Sydtysk for Pinot Noir), men ser også den italienske påvirkning med brugen af Pinot Grigio. Så er der alt dét der er helt deres ejet, primært den røde drue Lagrein der normalt overrasker. 

Regionen er primært kendt for sine hvidvine, men laver også en lang række fremragende rødvine